Bevægelsen for Menneskehedens Frivillige Uddøen

VHEMT

“Måtte vi leve længe og dø ud”


En gradvis udfasning af menneskeracen, ved at vi frivilligt holder op med at formere os, vil gøre det muligt for Jordens biosfære at blive sund igen. De trange forhold og manglen på ressourcer vil blive mindre i takt med at vi bliver færre.


Belarusian | Català | Dansk | Deutsch | English | Español | Esperanto | Français | Hebrew | Ido | Interlingua | Interlingue | Italiano | Nederlands | Norsk | Occitan | Polski | Português | Romanian | Russian | Slovensky | Suomi | Svenska | Turkish
Translations welcome



OM BEVÆGELSEN

Q: Hvad er Bevægelsen for Menneskehedens Frivillige Uddøen?

Bevægelsen for Menneskehedens Frivillige Uddøen (herefter gør vi primært brug af den engelske forkortelse VHEMT, som udtales “vehement”), er en bevægelse, ikke en organisation. Det er en bevægelse som er fremført af folk der bekymrer sig om livet på Jorden. Vi er ikke bare en flok misantroper og asociale, malthusianske udskud, som finder morbid nydelse hver gang mennesker rammes af katastrofer. Intet kunne være længere fra sandheden. Menneskehedens frivillige uddøen er det humanitære alternativ til en humanitær katastrofe.

Vi bliver ikke ved med at beklage os over hvordan menneskeracen har vist sig at være en grådig, amoralsk snylter på planetens engang så sunde overflade. Den slags negativitet giver os ingen løsninger på de ubønhørlige grufuldheder som menneskehedens aktiviteter er skyld i.

Bevægelsen repræsenterer snarere et opmuntrende alternativ til den kyniske udnyttelse og storstilede ødelæggelse af Jordens økologi.

Som VHEMT-frivillige ved, er det håbefulde alternativ til millionvis af plante og dyrearters uddøen den frivillige uddøen af en eneste art: Homo Sapiens... os.

Hver gang endnu en af os beslutter sig for ikke at tilføje endnu en af os til det hurtigt voksende antal af milliarder, der allerede kryber sammen på denne hærgede planet, skinner endnu en stråle af håb gennem mørket.

Når alle mennesker beslutter sig for at holde op med at formere sig, vil det være muligt for Jordens biosfære at vende tilbage til sin tidligere storhed, og alle tilbageværende skabninger vil have friheden til at leve, dø, udvikle sig (hvis de tror på evolution), og måske gå bort, som så mange af naturens “eksperimenter” har gjort det op gennem tiden.

Det kommer til at kræve en indsats fra os alle.


Q: Mener i det virkelig alvorligt?

Vi mener det faktisk lidenskabeligt (vehement).

Mange ser humor i bevægelsen og mener ikke vi kan være seriøse omkring menneskehedens frivillige uddøden, men på trods af både situationens og bevægelsens alvor, er der plads til humor. Uden humor bliver Jordens tilstand faktisk uudholdeligt deprimerende—en smule letsindighed letter på alvoren.

Det er rigtigt at det at dyrelivet hastigt er ved at uddø og at ti-tusindvis af børn dør hver eneste dag ikke er noget at grine af, men hverken latter eller gråd vil ændre på det der er ved at ske. Vi kan lige så godt have det sjovt mens vi arbejder for, og leger os mod, en bedre verden.

Desuden er det at føre Jorden tilbage til dens naturlige storhed og gøre en ende på menneskehedens unødvendige lidelser jo en glædelig tanke—det giver ingen mening at gå og hænge med næbet.


Q: Forventer de frivillige at det vil lykkes?

VHEMT-frivillige er realister. Vi ved at vi aldrig kommer til at se dagen hvor der ikke er flere mennesker tilbage på planeten. Vi har et mere langsigtet mål.

Det er blevet foreslået at der kun er to chancer for at alle melder sig frivilligt til at holde op med at formere sig: spinkle og ingen. Oddsene er måske imod en bevarelse af livet på Jorden, men beslutningen om at holde op med at formere os er stadig det moralsk rigtige valg. Faktisk er sandsynligheden for at vores forsøg på at undgå den massive uddøen, som menneskeheden er ved at få gennemført, vil mislykkes en rigtig god grund til ikke at dømme endnu en af os til livet. Fremtiden er ikke hvad den har været.

Selv hvis vores chancer for succes kun var et til hundrede, ville vi stadig være nødt til at prøve. At give op og tillade menneskeheden at gå sin gang er samvittighedsløst. Der står alt for meget på spil.

Bevægelsen må anses for at være en succes hver gang endnu en af os melder sig frivilligt til ikke at formere sig længere. Vi er den forandring vi har lyst til at se i verden.